Mere om vinen
Hvad er orangevin? Populært sagt er orangevin hvidvin lavet ligesom rødvin.
Orangevin laves ved at gære saften af grønne druer på skallerne og kernerne – og nogle gange også̊ inklusiv stilk, hvorved farvestof, tanniner og smagsstoffer udtrækkes.
Oftest i et par uger og i ekstremerne op til et år.
Og ”normal hvidvin” har ingen kontakt med skaller, kerner og stilk.
Orangevin er altså en ”hvidvin” med tanniner, markante smagsnuancer og findes i farveskalaen orange/ravgul/gul/gylden/pink alt afhængig af druesort, modenhed og varighed af macérationen (kontakten med skaller mm).
En vin der bryder med Bordeaux-normerne – og det gør den på den bedst mulige måde.
Med 21 dages maceration, 10 måneders lagring i amphora og uden filtrering, får du her en vin, der tør gå sine egne veje. Resultatet? En spændende og eksperimenterende vinoplevelse, hvor natur og finesse mødes i perfekt balance.
Smagsprofil: Let oxideret med et lækkert bittert greb, der giver karakter og kant. I glasset mødes du af intense citrus- og grapefrugt-noter, der giver vinen en frisk, men kompleks profil.
Mad: Skabt til at matche rig, smeltende ost som Mont d’Or, Raclette eller Gruyère. Også sublim til en dyb løgsuppe eller vegetariske retter med masser af umami – fx grillet græskar eller ristede svampe.
I smukke Cadillac i Bordeaux ligger Château Carsin, en unik vingård med en international sjæl. Ejet af den finske vinmager Juha Berglund siden 1990 og i dag drevet af datteren Nea Berglund, kombinerer Carsin Bordeaux’ stolte traditioner med en moderne og eksperimenterende tilgang.
Vingården råder over 17 hektar vinmarker, hvor klassiske druesorter som Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Malbec dyrkes med stor respekt for naturen. Særligt bemærkelsesværdigt er Carsins engagement i naturlig vinproduktion og minimale interventioner i kælderen, hvilket giver vine med ægthed, friskhed og terroir-præget karakter. Meget vellavet, og styr på samtlige processer. Château Carsin en nyfortolkning af Bordeaux – levende, smagfuld og ukonventionel.
Smag en anderledes side af Bordeaux med Château Carsins innovative og autentiske vine!
Naturvin. Veganer-venlig
Område: Vin de France Bordeaux
Druer: 100% Sauvignon Blanc (høstet manuelt)
Alkohol: 12,5%
Årgang: 2021
@minfranskevinimportor
Vores kunder elsker os
“Ekstremt gode vine til rimelige priser, og vanvittig god kundeservice.”


- Hele siden bliver genindlæst, når du vælger et afsnit.
- Åbner i et nyt vindue.