Mere om vinen
Hvad er orangevin? Populært sagt er orangevin hvidvin lavet ligesom rødvin.
Orangevin laves ved at gære saften af grønne druer på skallerne og kernerne – og nogle gange også̊ inklusiv stilk, hvorved farvestof, tanniner og smagsstoffer udtrækkes.
Oftest i et par uger og i ekstremerne op til et år.
Og ”normal hvidvin” har ingen kontakt med skaller, kerner og stilk.
Orangevin er altså en ”hvidvin” med tanniner, markante smagsnuancer og findes i farveskalaen orange/ravgul/gul/gylden/pink alt afhængig af druesort, modenhed og varighed af macérationen (kontakten med skaller mm).
”L’inclassable” betyder uklassificerbar. Der er en god grund til dette, da Domaine Burckel-Jung har fået skabt en unik orangevin.
Smagsprofil: Farven minder om rav, men samtidig også rosé. Vinen har et flot udtryk af kvæde, tørret blomst, akaciehonning, men også kandiserede kirsebær. En meget kompleks og syrlig smag med noter af kirsebær og citrusskal. Afslutningen er frisk og citronagtig.
Mad: Dette er en vin, der går godt til maden. Alt fra and til tuntatar samt sushi.
Domaine Burckel-Jung
Tradition og innovation er i fokus i hos Domaine Burckel-Jung. De holder til få kilometer fra Obernai, Strasbourg og Colmar. Domænet har været i familiens eje i 8 generationer siden 1802. Det hele begyndte med familien Heiligenstein, som drev blandet landbrug. Efter foreningen mellem Benjamin Burckel og Barbara Heiligenstein blev det til Domaine Burckel. I 1987 tilførte Danielle Burckel og Thierry Jung nye idéer og fokus på vinproduktion og Crémant.
I dag drives vingården af sønnen David, der som vinmager har bragt økologiske principper ind i produktionen siden 2009 og biodynamik siden 2017. Sammen med sin søster fortsætter han familiens stolthed, mens forældrene stadig er aktive (selvom de påstår de er stoppet).
Med 20 hektar vinmarker håndhøstes druerne, og vinificeringen sker skånsomt uden tilsætningsstoffer (ingen udvalgt gær, enzymer, chaptalisering, fining eller syntetiske produkter). Kun en lille mængde svovl bruges for at bevare vinen. Deres naturvine får ingen tilsat svovl. Let filtrering udføres før aftapning for at respektere vinens naturlige karakter.
NATURVIN. Veganer-venlig
Område: Gertwiller, Alsace
Drue: 100% Gewurztraminer
Alkohol: 14%
@minfranskevinimportor
Vores kunder elsker os
“Ekstremt gode vine til rimelige priser, og vanvittig god kundeservice.”
- Hele siden bliver genindlæst, når du vælger et afsnit.
- Åbner i et nyt vindue.